tirsdag den 17. januar 2012

Røde linser

Bælgfrugter, bælgfrugter, bælgfrugter!

Vi bliver tudet ørerne fulde af hvor sunde de er, men hvad hjælper det, hvis de bare føles melede i munden?
Og så skal de i blød, koges osv. Alt for besværligt og kræver så meget planlægning. Men det gælder ikke for de røde linser:-)

Her er en opskrift, der næsten laver sig selv og  hvor de bare blander sig behageligt i rettens dejlige smagsnuancer - en dejlig varm suppe i en kold tid!

Linse -porrresuppe-  ca. 4 portioner - absolut fryseegnet.

500 g porrer i ringe
2 spsk. olivenolie
150 g røde linser
1 spsk. god karry eller garam masala
1 ds flåede tomater
1 ds kokosmælk
1 l vand
havsalt
Tilbehør: 1 lime el. citron i både, godt brød.

Svits porreringene i olien uden at de tager farve.
Tilsæt karry og skyllede linser og lad det stege lidt.
Tilsæt kokosmælk, tomater og vand.
Lad det hele koge til linserne er møre - ca. 20 min.
Smag til med salt.
Server med citron/lime og brød til.

En variant er dobbelt så mange linser og leg lidt med krydderier som spidskommen, koriander mm. Så har du en dahl- lignende ret, der kan spises med en frisk hvidkåls- og rosinsalat til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar