torsdag den 6. december 2012

Æbleskiver

Disse æbleskiver er supernemme, velsmagende og de brænder altså ikke på - altså hvis man bruger riiiiigeligt med smør.

Æbleskiver

  • 4 æg
  • 250 g mel
  • 1/4 ts natron
  • ½ ts salt
  • 2 ts bagepulver
  • ½ l kærnemælk
  • 75 g smør
  • Smør til bagning
  1. Del æggene i hvider og blommer og pisk hviderne stive
  2. Bland blommer med kærnemælk
  3. Tilsæt mel, natron, salt og bagepulver
  4. Smelt smørret, afkøl let, og pisk i dejen.
  5. Tilsæt de stive hvider

  1. Kom smør i æbleskivepanden, som er godt varm
  2. Hæld dejen i æbleskivepandens huller til kanten.
  3. Dejen må gerne boble lidt over
  4. Vend straks rundt og bliv ved med at vende til dejen er godt samlet
  5. Når de er pænt runde bages de færdige til de er gyldne.
  6. Serveres med florsukker og god syltetøj.


Pan forte

Nu nærmer julen sig. Der har været en efterårspause, men nu skal der juleopskrifter ud.
jeg starter med en lidt alternativ kage - nemlig den italienske Pan forte. En lille sag, som udmærker sig ved at være fedtfri, fiberrig og lidt anderledes.


PANFORTE

·         3,5 dl mandler og/eller hasselnødder (eller andre nødder)

·         75 g syltet appelsinskal

·         75 g hakkede friske dadler (tørrede kan bruges)

·         75 g tørrede usvovlede abrikoser ( svesker og figner kan blandes i)

·         50 g mel

·         ½ ts stødt kanel

·         ¼ ts allehånde

·         125 g flydende honning

·         100 g flormelis

1.       Hak mandler, nødder og frugter meget fint (ikke på maskine) og bland med mel, kanel og allehånde.

2.       Smelt honning og flormelis i en gryde, til det er lige ved at koge, og hæld det over nøddeblandingen.

3.       Beklæd en springform med bagepapir og hæld dejen i.

4.       Glat dejen ud og stil kagen i ovnen ved 150 0 C i 40 min.

5.       Tag den ud af ovnen og lad den afkøle

6.       Drys lidt flormelis over kagen før du skærer den i smalle stykker.