lørdag den 26. januar 2013

Appelsinkage uden mel og fedtstof

Her er en kage, som er egnet til alle som vil undgå mættet fedt, mælkeprodukter og gluten.

Og så smager den fantastisk, har en skøn konsistens og kan holde sig længe.


Appelsinkage uden mel og fedtstof.

·        275 g mandler

·        200 g rørsukker

·        1 tsk bagepulver

·        6æg

·        2 økologiske appelsiner

 

1.      Appelsiner koges i 1½ time i lidt vand

2.      Mandlerne blendes – ikke for fint

3.      Appelsiner blendes uden kogevand.

4.      Mandler og appelsiner blandes (gerne i blenderen) med æg, sukker og bagepulver.

5.      Bages i en springform i ca. 1 time ved 200 0 C.

6.      Kagen har godt af at trække en dags tid.

7.      Serveres med fx syltede blommer, anden syltet frugt og / eller flødeskum.

 

torsdag den 6. december 2012

Æbleskiver

Disse æbleskiver er supernemme, velsmagende og de brænder altså ikke på - altså hvis man bruger riiiiigeligt med smør.

Æbleskiver

  • 4 æg
  • 250 g mel
  • 1/4 ts natron
  • ½ ts salt
  • 2 ts bagepulver
  • ½ l kærnemælk
  • 75 g smør
  • Smør til bagning
  1. Del æggene i hvider og blommer og pisk hviderne stive
  2. Bland blommer med kærnemælk
  3. Tilsæt mel, natron, salt og bagepulver
  4. Smelt smørret, afkøl let, og pisk i dejen.
  5. Tilsæt de stive hvider

  1. Kom smør i æbleskivepanden, som er godt varm
  2. Hæld dejen i æbleskivepandens huller til kanten.
  3. Dejen må gerne boble lidt over
  4. Vend straks rundt og bliv ved med at vende til dejen er godt samlet
  5. Når de er pænt runde bages de færdige til de er gyldne.
  6. Serveres med florsukker og god syltetøj.


Pan forte

Nu nærmer julen sig. Der har været en efterårspause, men nu skal der juleopskrifter ud.
jeg starter med en lidt alternativ kage - nemlig den italienske Pan forte. En lille sag, som udmærker sig ved at være fedtfri, fiberrig og lidt anderledes.


PANFORTE

·         3,5 dl mandler og/eller hasselnødder (eller andre nødder)

·         75 g syltet appelsinskal

·         75 g hakkede friske dadler (tørrede kan bruges)

·         75 g tørrede usvovlede abrikoser ( svesker og figner kan blandes i)

·         50 g mel

·         ½ ts stødt kanel

·         ¼ ts allehånde

·         125 g flydende honning

·         100 g flormelis

1.       Hak mandler, nødder og frugter meget fint (ikke på maskine) og bland med mel, kanel og allehånde.

2.       Smelt honning og flormelis i en gryde, til det er lige ved at koge, og hæld det over nøddeblandingen.

3.       Beklæd en springform med bagepapir og hæld dejen i.

4.       Glat dejen ud og stil kagen i ovnen ved 150 0 C i 40 min.

5.       Tag den ud af ovnen og lad den afkøle

6.       Drys lidt flormelis over kagen før du skærer den i smalle stykker.

 

 

søndag den 26. august 2012

Kyllingefrikadeller uden mel.

Kyllingefrikadeller kan sagtens laves uden mel på grund af det høje proteinindhold, så vil du undgå hvedemel eller kan du ikke tåle det, er disse lige til højrebenet.

400 g hakket kyllingekød
2 æg
1 løg
1 rød chili
1 cm ingefær
2 fed hvidløg
salt, peber

Kødet røres med salt.
Chili, løg, ingefær og hvidløg hakkes fint.
Alt røres sammen og hviler ½ time.
Steges som frikadeller i ½ smør og ½ olie

Farsen kan blandes med 100 g finthakket bacon og 2 spsk fetaost og evt. bages i ovnen som et farsbrød.

Bønner

Bønner - grønne og hvide.

De grønne-


Nu er det tid for de grønne bønner. Min bedste måde at tilberede dem på, hvis de ikke skal være helt plain dampede, er som jeg fik dem i Kina for mange år siden og det er ganske enkelt..

Bønnerne blancheres, skæres i passende stykker og kommes i rygende varm olie på en pande med skiver af hvidløgsfed. Drysses med lidt salt.

Serveres som tilbehør eller henover en grov grøn salat med lidt balsamico på.

De hvide - som baked beans


Der var hvide bønner i kassen og som anglofil må de laves til en slags baked beans.

  • 1 rød chili
  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 cm ingefær
  • 1 spsk. ahornsirup
  • et par nelliker
  • salt, peber
  • 1 ds. flåede tomater
  • 150 g tørrede hvide bønner.
Bønner udblødes i 10 - 12 timer og koges i ca. ½ time.
Chili, løg, hvidløg og ingefær køres på en hurtighakker.
Det hele svitses let i olie.
Tomater, nelliker og ahornsirup tilsættes
Bønner kommes i
Koger sammen i ca. 5 min og smages til med salt og peber

Kan bruges som fyldig sovs til mange retter eller som det er på toast.

tirsdag den 26. juni 2012

Jordbærlagkage

Nu er jordbærsæsonen i fuld gang, jeg har fødselsdag på dette skønne tidspunkt og familien skal have jordbærlagkage.

Denne kage er utrolig simpel og bæres udelukkende af de gode bunde og friske ingredienser.

Bunde
  • 3 æg
  • 1 kop sukker
  • 1 kop kartoffelmel
  • ½ kop hvedmel
  • 3 tsk. bagepulver
  1. Æg og sukker piskes til en knasefri, hvid og skummende æggesnaps
  2. Kartoffelmel, hvedemel og bagepulver sigtes i og vendes forsigtigt i massen
  3. Fordeles i 3 lagkagebundeforme og bages til de er gyldne ved 200 o C
  4. Har godt af at bages et par dage før brug.
  5. Pakkes med lag af bagepapir drysset med sukker og i en plastikpose.
Fyld
  • ½ l piskefløde
  • 2 bakker jordbær
  • sukker
  1. Jordbærrene skylles og skæres i skiver. Gem lidt hele med blomst til pynt
  2. Drysses med et par skefulde sukker og moses let med en gaffel, men stadig med hele og halve skiver. Der skal blot komme noget saft
  3. Fløden piskes til skum
  4. Fordel ca. halvdelen af de mosede jordbær på den nederste lagkagebund og læg et godt lag flødeskum på
  5. Læg den anden bund over og gentag med jordbær og flødeskum
  6. Læg den sidste bund på og pynt med det sidste flødeskum og de hele jordbær
  7. Har godt af at stå et par timer, men ikke mere, da fløden skal være frisk
  8. Må gerne se lidt rustik ud med rå kanter, så man kan se indholdet

Hyldeblomstsaft

Nu blomstrer hylden med sin bedøvende duft morgen og aften og det er tid til at lave hyldeblomstsaft inden de smukke hvide blomster forvandles til sorte hyldebær eller ædes af lus!

Her er en opskrift, der giver ca. 3-4 l saft til opblanding i forholdet 1:5 eller til koncentreret brug sammen med hvidvin, cava, gin, vodka eller lignende. I almindellig fortynding er den også dejlig blandet med kogende vand på en kølig sommeraften, eller som toddy til vinter - hvis der er noget til overs!

  • 30 hyldeskærme - gerne plukket tidligt om morgenen.
  • 2 l vand
  • 2 kg sukker
  • 50 g vinsyre
  • 2 økologiske citroner i skiver

  1. Hyldeskærme, citron og vinsyre  lægges i et stort fad
  2. Sukker og vand koges op og hældes over
  3. Opbevares så køligt som muligt - helst køleskab.
  4. Efter 2 dage tages citronskiverne op.
  5. Efter 5 dage sigtes saften gennem et klæde og hældes på atamonskyllede flasker.
  6. Hvis du vil undgå atamon kan saften fryses i plastikflasker a ½ l

Netop nu eksperimenterer jeg med en blanding af lime og citron og har tilsat stjerneanis, hel kardemomme og hel kanel. God fornøjelse og god sommer.